Invitation til rejsegilde

Torsdag den 11. november kl. 15.00 - 17.00

 Agerbæk menighedsråd er vært ved rejsegilde af byens Sognehus, Kærbjergvej 8A.

Alle byens borgere, foreninger og forretninger er meget velkomne.

 

Sognehus ved Agerbæk kirke.

Som der nok er blevet set af mange i byen, bliver der bygget på Kærbjergvej i Agerbæk.

Da vores præstegård blev tom, stod menighedsrådet med valget, om det skulle sælges eller om det skulle laves om, så det kunne bruges som Sognehus.

 

Kort fortalt:

Efter mange menighedsrådsmøder og udregninger, blev det besluttet, at sælge præstegården og søge om lov og penge til at bygge et nyt Sognehus.

Der gik lang tid inden alt var i orden og vi kunne starte byggeriet.

I menighedsrådet blev der nedsat et byggeudvalg, som har kørt rundt for at se andre Sognehuse, for at få ideer til indretning mm.

Det har hele tiden været planen, at Sognehuset skulle bygges overfor kirken, og at stilen skulle passe til både kirke og graverhus/kapel.

Byggeudvalget har lagt mange timer og kræfter i projektet. De har været til mange byggemøder, for til sidst at komme ud med et flot resultat.